FANTASTISK TOUR DE GASTRONOMI ER NU SLUT....


En fantastisk gastronomisk turne gennem hele landet er nu slut... 
Vor topprofessionelle kokketeam bestående af: Rasmus Kofoed, Thorsten Schmidt og Karsten Kroman, kan nu velfortjent holde fri fra Tour de Gastronomie, og igen hellige sig deres respektive restauranter og spændende projekter. 
Vi har på hele vor færden gennem Danmark, oplevet en kæmpe interesse og et særdeles entusiastisk publikum, som på bedste vis endnu engang har bevist at kvalitet og dygtigt håndværk i den grad er et højinteresseområde i Danmark. Ingen tvivl om at vi i Danmark råder over nogle af de ypperste kokke på den internationale gastronomiscene.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke de hundredevis af gæster vi havde på touren, for at give disse arrangementer den vigtige ekstra dimension via stort engagement og spørgelyst. 
Vi er overbeviste om at rigtig mange er kommet hjem med fornyet inspiration og lyst, til at kaste sig ud i de kulinariske eksperimenter de blev præsenteret for på Tour de Gastronomie.

Sidst men ikke mindst vil vi opfordre de mange som ikke nåede at få billetter til Tour de Gastronomi, om at tilmelde sig uno form´s Newsletter. Her vil vi informere om kommende gastronomiske arrangementer.



Bon Appetit!